02.11.11

Eliel Lazo vinder prisen 'Årets Danske World Album', som overrækkes af Anders Laursen (DMF). Foto: Jacob Crawfurd.
Spillestedet Global var fyldt til bristepunktet, da World Music Denmark torsdag aften afholdt det årlige Danish Music Awards - World. Med til at skabe den gode stemning, var i høj grad de overbevisende musikindslag fra Megafon, Vokalselskabet Glas, Flamenco Passion og Eliel Lazo. Sidstnævnte måtte da også hurtigt på scenen igen efter sin optræden, for at modtage en af aftenens priser.
Wafande og Lil Kaka sluttede live-delen af med en forrygende koncert, der satte gang i dansen, hvorefter DJ Søren Skov fra Who Are You People leverede resten af aftenens musik.
World Music Denmark siger tak til alle for en fantastisk aften på Global!
Vinderne i 2011 blev:
ÅRETS DANSKE WORLD ALBUM: ELIEL LAZO - EL CONGUERO (UDGIVET AF STUNT RECORDS)
ÅRETS DANSKE WORLD TRACK 2011: MOUSSA DIALLO – TCIÉKAGNI
ÅRETS DANSKE WORLD SPECIALPRIS: KULTURHUS GIMLE I FØLLENSLEV


.jpg)