English

Blegdamsvej 4, 2. sal
2200 København N
Tel. 33 24 40 13
mail@worldmusic.dk
World events 2010

9 showcases på Global CPH under WOMEX

Under Womex 2010 arrangerer World Music Denmark i samarbejde med spillestedet Global 9 showcases.
I alt syv danske og to svenske world orkestre vil blive præsenteret på det regionale spillested Global CPH i dagene fra d. 28-30. oktober. Der vil være shuttlebusser til Global, når messen slutter i Forum og mad på spillestedet for alle med WOMEX-armbånd. Bagefter er der shuttlebusser fra Global og til Nørreport metro station, så alle kan komme videre ud til de officielle Womex-showcases i DR’s Koncerthus.
Der er gratis adgang for Womex-deltagere og for minimum de første 75 publikummer, venner og fans - og flere endnu, hvis der er plads.

Så kom endelig og bak de danske world bands op!

Udvælgelsen af orkestrene er foretaget i samarbejde med Dansk Artist Forbund og Riksförbundet för Folkmusik och Dans (Sverige).

__________________________________________________

Al Agami varmer Danmark op til WOMEX 2010

Foto: Al Agami og Makadem, live.

I forbindelse med WOMEX 2010 turnerer Al Agami med kenyanske Makadem rundt om i hele Danmark.Den danske rapper Al Agami optrådte første gang med Makadem på Zanzibars store festival 'Sauti za Busara', og nu er turen kommet til det danske publikum. Den kenyanske superstar blander hiphop med blandt andet traditionelle Ohangla trommer, Nyatiti-beats og vestlige rytmer. Allerede efter deres første koncert sammen blev Al Agami og Makadem tilbudt pladekontrakt – så der skulle være noget at komme efter til koncerterne.
Al Agami og Makadem giver 5 koncerter i Danmark på WOMEX WARM UP Tour i dagene fra d. 22.oktober til 6. november.

Læs mere om koncerterne her.

Læs mere om Makadem her.

__________________________________________________

Aichas far vender tilbage 


Foto: Khaled, manden bag storhittet "Aicha"

Khaled er bedst kendt i Danmark for hittet ”Aicha”, som Outlandish genindspillede i 2002. Khaled, ’Aichas far’ eller ’kongen af raï’, som han også bliver kaldt, indtager Vega i København d. 16. oktober. Sidste efterår spillede han en udsolgt koncert samme sted, men nu er der altså en ny mulighed for alle dem, der gik forgæves.

Til koncerten d. 16. oktober vil fire danske world acts få gang i publikum både før og efter verdenstjernen. Der er tale om den herboende Dany Raï og hans Raï’n’B-gruppe, DJ Gazi og den dansk-algeriske rapper Sami Krid, samt Danmarks eneste kvindelige arabiske darbuka-spiller, Simona Abdallah. Se mere info her.

 

__________________________________________________



PROGRAM:
Koncertrækken nedenfor er støttet af:
Statens Kunstråd, World Music Denmark, JazzDanmark, Lemvig Kommune og Vind Musikforsyning.

Fredag den 18. juni kl. 19:00
SORTEHAVS DON KOSAKKERNE

Det verdensberømte bulgarske mandskor fremfører russisk ortodoks musik og folkemusik.
Koncert i Lemvig kirke
Entré 120 kr.


Onsdag den 30. juni kl. 20:00
CHRISTIAN SØGÅRD TRIO

Jazz, viser og verdensmusik.
Chr. Søgård: harmonika og harmonium. Jens Holgersen: kontrabas. Michael Hansen: akkustisk guitar.
Kunst- og Kulturcentret Tuskær, Tuskærvej 9, Fjaltring, Lemvig
Entré: 100 kr.


Lørdag den 3. juli 2010 kl. 16:00
CHRISTIAN SIEVERT

En af landets fineste verdensmusikere spiller samba, flaminco, russisk/skandinavisk, sigøjnermusik mm. Mens Kunt- og kulturcenter Tuskær åbner en ny udstilling af JOHN OLSEN
Kunst- og Kulturcentret Tuskær, Tuskærvej 9, Fjaltring, Lemvig
Entré: gratis


Fredag den 23. juli kl. 20:00
VANDRERKONCERT MED KLEZMERDUO

Ann-Mai-Britt Fjord: harmonika, sang. Henrik Bredholt: sopransax, dulcimer, tuba, sang spiller klezmer,balkan og romani (sigøjner) musik.
På Bovbjerg Fyr er der liv og glade dage, børn og voksne lytter og danser. Langs klinten vandrer vi til Søndergaards museum, hvor aftenen slutter stille og stemningsfyldt til solnedgangen over Vesterhavet.
Bovbjerg Fyr, Fyrvej 27, Bovbjerg // Søndergaards Museum, Transvej 4, Ferring
Entré: 50,- kr. (børn u. 12 år gratis)


Søndag den 25. juli kl. 15:00
ÅBNING AF MONGOLSK KULTURCENTER

En gruppe musikstuderende er rejst fra Mongoliet for at indvie det mongolske kulturcenter i Danmark.
Centeret består af fire jurder, som stilles op i landsbyen Ferring på Vestkysten.
Mongolsk Kulturcenter, Transvej 49, Ferring.
Entré: gratis


Fredag den 30. juli kl. 17:00
AHANG

Masoud Mohammadi: sang. Goran Ibrahim: violin, Karzan: keybord
Kurdisk pop musik når det er bedst! til åbingen af dette års første bannerudstilling i Nees- Skalstrup.
Bannerne er udført af billedkunstneren Ahmed Modhir.
Arr.: ET4U - contemporary visual art - vestjylland.
På gaden midt i Nees.
Entré: gratis


Lørdag d. 21. august kl. 14:30
VERDENSMUSIK PÅ TUUKKAQ

Rytmer fra Cuba, Danmark, Grønland, Peru, Mexico og Norge mødes på gårdspladsen på Tuukkaq.
Det bliver en koncert for hele familien.
”Havgus” musikstedet Tuukkaq, Rubyvej 38, Fjaltring
Entré: Voksne: 50,- kr. Børn: 25,- kr.


Lørdag den 21. august kl. 19.30
VERDENSMUSIKERE OG DANS FRA CUBA

Rytmerne fra Latinamerika blandes med tonerne fra Nordatlanten. Måske oplever vi en sammensmeltning af rytmerne fra syd og nord - måske skyller Nordatlanten ind på Sydamerikas kyst?
”Havgus” musikstedet Tuukkaq, Rubyvej 38, Fjaltring
Entré: 125,- kr.


Lørdag den 11. september kl. 15:00
PIERRE DØRGE, IRENE BECKER OG MORTEN CARLSEN

En rejse i musik fra Carl Nielsen gennem kinesiske æsker til sommer ved Vesterhavet. Pierre Dørge, guitar, tibetansk konkylie. Irene Becker, flygel, keyboard, caxixi. Morten Carlsen, taragot, tenorsax.
Kunst- og Kulturcentret Tuskær, Tuskærvej 9, Fjaltring, Lemvig
Entré: 100,- kr.


Lørdag den 11. september kl. 10:00 - 14:00
FJORDFEST MED VERDENSMUSIK

Lemvig Big band har øvet et verdensmusik repertoire til efterårets marked på Lemvig Havn. Der vil være rytmer fra hele verden - også danske verdensrytmer!
Lemvig-Thyborøn Turistforening, Lemvig Havn
Entré: Gratis


Torsdag den 30. september
SALSA I VIND MUSIKFORSYNING

Et pust fra verden i form af dans, mad og musik med GRUPO DANSON. Danse work shop, cubansk inspireret mad og frem for alt koncert med cubanske rytmer.
Vind Musikforsyning, Landsbycenter Vind, Vind
Entré: 150,- kr.

__________________________________________________

World på sommerfestivalerne


Foto: Afenginn.

Nu nærmer sommerens store festivaler sig og igen i år er der stærke world orkestre på programmet!

Roskilde Festivalen, Copenhagen Jazz Festival og Skanderborg Festival er nogle af de større sommerfestivaler, som i år præsenterer en del world orkestre.

Roskilde Festivalen vil igen i år byde på et bredt udvalg af verdensmusik spredt udover festivalens scener: Det danske bastard-etno orkester Afenginn kan opleves på Pavilion søndag d. 4. juli klokken 18. På Odeon kan du opleve to generationer af balkan-galskab fra det serbiske familieprojekt Boban i Marko Markovic Orkestar. På Arena kan en ganske særlig lyd af nordafrikansk ørkenfusion opleves fra det malinesiske orkester Tinariwen.
Herudover vil især Cosmopolscenen være flittigt besøgt af world orkestre. Her kan man blandt andre høre moderne roots-reggae fra jamaicanske Rootz Reggae, caribisk solskins-hiphop/salsa fra Choc Quib Town, afrobeat og funk fra de to tyske DJ’s i Analog Africa Soundsystem, og reggae/dancehall fra Julian Marley. Det er også værd at opleve når det 10 mand store spanske orkester Canteca De Macao sender den smukke gamle flaminco-tradition ud over scenekanten i et festligt protesthyl og endelig når den chilensk/tyske genrebryder Matias Aguayo byder på et ganske særligt transatlantisk musikmix af afrobeat/disco og house.
Se hele programmet her.

Skanderborg Festival har i år bl.a. koncert med afro/reggae/soul-sangerinden Karen Mukupa  og svedig ska/reggae fra de unge reggae-entusiaster i Babylove & The Van Dangos.
Se hele programmet her.

Copenhagen Jazzfestival vil i år også omfatte world musik. Bl.a. kan man, som en del af Valby Summer Jazz, høre Peter Bastians orkester Bazaar.
Se hele programmet her.

 ___________


Copenhagen Carnival i pinsen

 

Årets karneval, som løber af stablen d. 21.-23. maj, bliver tre dage med fri adgang til al slags world music, herunder traditionen tro sambarytmer, samt elektronisk karneval, det store børnekarneval og masser af farverig underholdning.

Over 100 orkestre, grupper og solister bidrager til festlighederne i pinsen. Pinselørdag byder naturligvis også på den store traditionsrige parade, der går fra Amagertorv ad Strøget til Rådhuspladsen.
Sidste år fandt 150.000 mennesker vej til Fælledparken og paraderne over de tre dage. I år breder Copenhagen Carnival sig over et endnu større areal i Fælledparken, så forholdene er optimale til en endnu større fest.
Læs mere her

_____________________________________________________________
Orquesta Buena Vista Social Club – legenden lever stadig!

 

At legenden fortsat lever vil uden tvivl kunne ses og høres tydeligt når det cubanske orkester Orquesta Buena Vista Social Club d. 29. maj gæster Store Vega.

En legende i topform
Orquestra Buena Vista Social Club er kendt for at levere et fantastisk show fyldt med cremen af den traditionelle cubanske son, son montuno, changüi, boleros, cha cha cha, guaracha og mambo. Mange af ’de gamle drenge’ er stadig med i orkestret og med en imponerende liste på 39 kommende koncerter frem til sommer rundt i hele verden, er orkestreret tydeligvis i topform!
Inden koncerten vil der fra 20.30-21.00 være salsaundervisning ved Stine Ortvad og Cubakultur.
Mere info her

STORE VEGA
Lørdag den 29. maj kl. 21.00
350 kr. + gebyr ved forsalg - 370 kr. i døren

_____________________________________________________________
Balkan, tango og dancehall på SPOT 2010

 

Dánjal, Djosos Krost og Bjonko & Copenhagen Chagija bliver nogle af de worldorkestre, som kommer til at krydre årets SPOT Festival.

Den 20.-22. maj er der igen SPOT Festival, hvor cremen af den danske upcoming musikscene vil blive præsenteret.
WMD sender hvert år et antal world orkestre afsted til SPOT Festivalen. I år bliver det det færøske ’Dánjal’, hvis musik har rødder i balkan, tango og færøsk folkemusik, den jamaicansk inspirerede dancehall/dub duo ’Djosos Krost’, bestående af DJ Pharfar og DJ Philip og endelig det 7 mand store balkan orkester Bjonko & Copenhagen Chalgija.
Få en præsentation af de tre world orkestre her

_____________________________________________________________

 

Los Van Van – et cubansk salsa orkester med en 40 år lang historie og sans for fornyelse
Cubas ældste og største salsaorkester antænder den 27. februar 2010 et fantastisk musikalsk festfyrværkeri på Vega i København.

Los Van Vans store succes i Danmark
Det er efterhånden ved at være en tradition at Cubas mest populære salsaorkester slår vejen forbi Vega og skyder foråret i gang. Det 18-mand store cutting-edge orkester har opbygget et betragteligt publikum i Danmark. Ved koncerterne på Vega de sidste fem år er billetterne blevet revet væk, og da Los Van Van spillede på Roskilde Festivalen i 2008 fyldte de Arena og fik hele festivalen til at swinge.
Den 27. februar kan man atter opleve Los Van Van på Vega. WMD spurgte derfor koncertarrangør Annette Hansen, hvorfor hun har valgt at invitere Los Van Van til Danmark igen, og hun svarede med et lille smil: ”Ganske simpelt pga. deres fabelagtige musik, som har gjort dem meget populære. Los Van Van er Cubas største og ældste orkester og de har spillet udsolgt i Danmark 6 år i træk”.

Tid & sted
27. februar 2010 kl. 21
Forsalg 300 kr. + gebyr
Dørene åbnes kl. 20
Store Vega
Enghavevej 40
1674 København V
www.vega.dk
www.avhproductions.com
billetter på www.billetlugen.dk eller i Fona

_____________________________________________________________
’Kunsten at inkludere’
– konference om veje til mangfoldighed i dansk kunst- og kulturliv

Center for Kunst og Interkultur arrangerer den 28.-29. januar 2010 en todages konference ved navn ’Kunsten at inkludere’ i Det Kgl. Teaters Skuespilhus. Konferencen skal omhandle den kulturelle mangfoldighed og – især – manglen på samme i Danmarks kunst- og kulturliv.
Formålet med konferencen er at give konkrete bud på veje til en større mangfoldighed i dansk kunst- og kulturliv. På konferencen skal dansk kulturlivs fremtid i forhold til globaliseringen og den pågående eksklusion af landets borgere med interkulturel baggrund diskuteres.

Pris: 600 kr. for to dage.

Læs mere om konferencen her.


_____________________________________________________________
Voxhall 2 i Århus – ny mangfoldig scene

I Århus åbner der i løbet af sommeren 2010 en helt ny scene, som har det specifikke formål at præsentere genrerne world, jazz og folkemusik.
’Voxhall 2’ hedder projektet indtil videre, idet Voxhall 2 og Voxhall 1 udspringer af samme organisation. Voxhall 2 bliver desuden rent fysisk bliver nabo til Voxhall 1 i Århus.
Tom Fjederholt, musikchef for Voxhall 1, siger om projektet, at man har en forventning om, at det tætte naboskab mellem de to scener, vil danne grobund for en spændende synergieffekt. Man håber således på en gensidig gevinst hvad angår f.eks. opmærksomheden blandt publikum og pressen for de to scener, samt i forhold til bredden i musikprogrammet.
VoxHall 2 er dog ikke tænkt som et lille VoxHall 1, men som en selvstændig scene. Med andre ord en scene med sit eget indhold og sin egen særegne profil. Ambitionen er at VoxHall 2 skal blive et unikt regionalt spillested, hvor mangfoldigheden tilgodeses gennem et genrebredt koncertprogram af nutidige såvel som mere traditionelt funderede orkestre, som henvender sig til alle aldersgrupper med interesse for world, jazz og folk.

Booker søges til Voxhall 2
I forbindelse med åbningen af Voxhall 2, søges nu en booker.
Se stillingsopslaget her.

_____________________________________________________________
Womex 2010 i København

I 2009 afholdtes den verdensomspændende musikbegivenhed Womex med stor succes i København. København har ligeledes de næste to år æren af at præsentere Womex og datoerne er netop blevet offentliggjort.

Det er netop blevet offentliggjort at datoerne for afholdelsen af konferencen og festivalen Womex, der hylder verdensmusikken, i 2010 bliver fra onsdag d. 27 – søndag d. 31. oktober.
På disse datoer vil Womex følgelig igen i år fylde Bella centeret og DRs koncerthus med koncerter, showcases og repræsentanter fra den danske og internationale verdensmusikbranche.

_____________________________________________________________
Klub Koldbrand – ny klub for world, folk og roots

I efteråret 2009 startede en ny klub på Islands Brygge for folkemusik, roots- og verdensmusik med fokus på de hedeste navne fra det kolde nord. Med den smukke udsigt over havnefronten på Kulturhuset Islands Brygge byder Klub Koldbrand i foråret 2010 fortsat velkommen til koncerter og festival.
På programmet i første sæson af 2010 er bl.a.:

• Det polske Yiddish-inspirerede orkester ved navn Kroke, søndag den 28/3.
Hør musikken her.

• Danske Pilpel v. Dalia Faitelson onsdag den 14/4.
Hør musikken her.

Se hele programmet for 2010 her.

_____________________________________________________________
Ny projektstøtteordning hos WMD til utraditionelle world arrangementer
WMD lancerer nu en ny projektstøttepulje, som skal styrke worldmiljøet i den danske provins.

WMDs nye projektstøtteordning henvender sig til koncertarrangører og spillesteder, som ønsker at udvikle og arrangere nye typer af verdensmusik arrangementer. WMD ønsker at samarbejde med arrangører og spillesteder om denne udvikling af anderledes world arrangementer, dvs. hvor koncerten/koncerterne præsenteres på en utraditionel måde eller i en ny kontekst, der inviterer og tiltrækker nye publikumsgrupper.
Formålet med den ny projektstøtteordning er, at skabe flere muligheder for at bringe en bid af ukendte dele af verden direkte til folks dør. - Muligheden for at give publikum en samlet oplevelse af et land eller en kulturs musik, mad, dans, stemning m.m.

Læs mere om projektstøtteordningen her.

_____________________________________________________________
Bob Marleys 65th Birthday Celebration

 

Hvert år fejrer reggae fans hele verden over reggaekongens fødselsdag som en påmindelse om hans enestående arbejde for fred, kærlighed og frihed. Sange som "Jamming", "Waiting in Vain", "War" og "One Love / People Get Ready" indeholder alle budskaber om kærlighed, fred, social lighed og retfærdighed og har rørt, opløftet og givet stemme til et utal af mennesker, og gør det til stadighed. Sky Juice Promotions fortsætter da også trofast år efter år med at ære The King, hans liv og musik.

I år har de valgt at invitere til årets reggae-fest i Store VEGA d. 06. februar. Den indflydelsesrige jamaicanske producer og kunstner Lee "Scratch" Perry er blevet annonceret som hovednavn til dette års fejring af Bob Marleys fødselsdag. Dermed får publikum mulighed for at opleve en meget populær kunstner, der har haft utrolig stor betydning for udviklingen af reggae og dub både på og udenfor Jamaica.
Herudover vil et overflødighedshorn af kendte reggaenavne være en del af aftenens fødselsdagskoncert, blandt andre Gappy Ranks (UK) og danske Pharfar with guests, Mystic MC og Wendy Wonder.

Arrangementet støttes af World Music Denmark.

Tid & sted
6. februar 2010 kl. 21
Forsalg 270 kr. + gebyr
Dørene åbnes kl. 20
Store Vega